Cashmereometer- ..februar

Mja - lidt er der blevet færdig, og der er købt mere ind, så de facto er jeg gået i overtræk. Det er ikke noget jeg bryder mig om, med en del af min karriere indenfor bankdrift og kreditovervågning.
En del skyldes en kuldsejlet Fasset, eller et forkert mix af garn og mønster. Strikkeren påtager sig det fulde ansvar og jeg må glæde mig over at få fornøjelsen af at strikke det dejlige garn igen..

Hue, sokker og første iteration af Kathrines trøje blev færdige. Kathrines trøje er ikke blevet flashet, da der pågår alvorlige overvejelser om at gøre rullekraven endnu længere. I min it-verden en post-go live release. Det er ganske almindeligt :-)

I lufthavnen

Jeg skal ud at flyve lige om lidt. Håber at piloten har opdateret sit glatførekursus. Sidst jeg var på disse kanter i snevejr så jeg en mand i en krankurv, med en kost. Han fejede vinger. Sådan har jeg godt nok aldrig set defrosting før.
Opdatering: Vi kom i luften, efter en halv times forsinkelse. Vi er også landet igen i god behold. Desværre også med en halv times forsinkelse, så jeg er med et senere tog hjem. Suk.

En masse i gang og intet færdigt

Overskriften gælder strikkeriet og en del af forklaringen er at hele lørdag var dedikeret til genopsætning af vores bogreol. Det tager sin tid at sortere og sætte 15 hyldemeter bøger op, især når nogen af dem skal kigges lidt i undervejs. Nu er de på plads og det skønt at få stuens sjæl tilbage. Den tomme reol virkede som et meget stort fremmedlegeme i stuen, men med alle bøgerne i kender vi hinanden igen.
Undervejs blev det til lidt sorteren, så sidegevinsten er at der er ca. 15% ledig plads i reolen lige nu. Det er luksus i forhold til at jeg det sidste årstid nærmest har skullet have en skruetvinge frem for at få presset en ny bog ind. De frasorterede er ikke ude, det er jo gode bøger, så de skal evalueres i forhold til en ny gæsteværelsesreol. I stuen bor nu mest klassikere og god hyggelæsning - hele Kommisær Morse-serien, P.D. James, Sjowall & Wahloö.

Strikkeriet:
Kærestens strømper er i fremgang, denne uge har jeg kun været i DK, så det er blevet til strikketid på metalpindene.Desuden er der kommet gang i en vest til ham - p.7 og tykt merinogarn bliver hurtigt til noget. Endelig er der også gode fremskridt på Selbu-huen. Den underlige 'kasten' med garnet i højre hånd er ikke helt så underlig længere.Bagsiden er bestemt ok, der er ingen tråde, der er længere end to masker. Det giver en dejlig kompakt struktur i arbejdet, som kan være vældig godt til en hue i det blæsende danske klima.

Sjov på norsk

Dagens sjov - et scan fra et norsk flymagasin. Denne gang er det ikke mig, men Kæresten, der har været på vingerne.Stor respekt for detaljerne i kortet. Det er vældig godt lavet.
Hurra for casual friday på jobbet. I dag har været jeans, skjorte og Heather vest. Dejligt afslappende.

Det er ikke kun strik

Sidste uge var jeg fuldstændig fordybet i en roman - The Thirteenth Tale. Ligesom i teenageårene, hvor jeg kunne være fuldstændig væk en hel aften. Denne kan godt anbefales til en gang weekendlæsning, eller hvis man skulle være så uheldig at være sløj og tilbringe nogle dage på sofaen.

Denne minder mig om en krydsning mellem en guvernanteroman - en genre, jeg må indrømme kun at ha' et sporadisk kendskab til, Jane Eyre er en hyppig reference i romanen og en roman som 'Jonathan Strange & Mr. Norrell' med den lette uhygge og stemning af en alternativ virkelighed og genrejsningen af 'English Magic'. For øvrigt også en glimrende roman.

Der er sket en lille smule 'magic', for efter to måneders sammenpakning af stuen, er vi nu klar til at sætte sofaen sammen igen og indtage den i weekenden. Ahh - jeg kan næsten mærke det allerede.

En ommer

Den er praktisk talt færdig, men det er en ommer. Garnet og opskriften er et dårligt match, løbemaskerne gav en højst uklædelig bule lige over hofterne, og det synes jeg ikke at jeg har brug for :-)
Desuden er garnet så løst spundet at det let rives over, så alt i alt - bortdømt. Det bliver en anden model, strikket så meget i ét som muligt, så de flotte striber i garnet kan komme frem. Farverne og retstrikken passer vældig godt til hinanden.

Bosch og slibning

Ikke min hyppigste beskæftigelse, Kæresten kan bekræfte dette. Muligvis en gammel skade af sløjdtimerne i skolen.
Anyway, gør det selv arbejde er stærkt opreklameret efter min mening, men i weekenden skete det alligevel at jeg gjorde lidt nytte med et stykke værktøj. Her må jeg indrømme at sådan en elektrisk slibefidus er noget mere effektiv end det forkølede stykke sandpapir, som vi stod og fedtede, med dengang tilbage på Marslev Skole.
Nu har jeg selv slebet to vindueskarme ned, så de kunne få en gang ny lak og stå flot til resten af huset. De sidder i vinduerne på fjernlageret, Kæresten har selv ordnet de karme, som er umiddelbart synlige. Jeg forstår ham godt, der er for eksempel også nogle stykker beklædning her i huset, som ikke overlades til ham og vaskemaskinen i kombination. Hvis det skal gå galt, skal det være min egen fejl :-)

Flere fibre

Lørdag morgen kom den endelig, den længe ventede pakke fra SOFA-gruppen. En hel uge har den været undervejs, i mellemtiden havde jeg nået at krydse både Nordsøen og Østersøen tur/retur. Jeg ved ikke hvilken omvej denne 'Air mail' har taget, om månen måske?
Anyway, her er 100 g Polwarth uld, farvet af Southern Cross Fibre. Det er lige mine farver, rødlige, brunlige & varme i tonerne. Ledsaget af bogstaver i en ny og ukendt kombination. Så ukendte, at der er adskillige spinderelaterede udtryk jeg har grublet lidt over. Der er nogle meter at gå løs på, og indeni det lille hæfte har Diane givet tips og ideer. Dem går jeg og tygger lidt på, inden jeg går løs på ulden. Det bliver næppe et færdigt projekt på denne side sommeren. Lækkert ser det ud, og det er blødt og fint at mærke på.
Jeg er nødt til at komme til strikkecafe på Kulturmaskinen i Odense 2. april, og få lidt tips og ideer fra Garngalleriet m. fl.. I mellemtiden tror jeg at jeg øver mig på fibrene fra den forrige post.

Sokkegarn i luksusudgave

Der er et eller andet med sokker i øjeblikket. Måske fordi det er et overskueligt strikketøj og jeg har set så mange spændende mønstre med huller eller snoninger. Desuden giver sokkestrikning et ret hurtigt resultat og dækker et reelt behov.

Brugt fra lageret må justeres ned med de 2 bundter, der kom med hjem fra London. Det vejer ialt 205 g.
Bearfoot Mountain, strømpegarn med uld (superwash), mohair og lidt nylon. Superfede farver i varianten Mystic Lake, i et spænd fra rust over en række blå nuancer (incl. 80'er farven koboltblå) til nogle lilla nuancer til afrundingen.
Der kom også et bundt lilla garn med hjem. Uden navneskilt, så jeg har gættet og nærstuderet bonen. Bedste bud er et cashmere/merino mix, igen med en lille smule nylon. Der er mere på bonen...
Min første egne håndten og 100 g Bluefaced Leicester til at spinde. Det er ikke blevet viklet ud endnu, det ligger bare og ser forårsagtigt ud. Jeg skal lige overvinde mig selv og ha' lidt tid i fred og ro til at komme i gang. Det bliver spændende, jeg glæder mig til at prøve og se hvad der kommer ud af anstrengelserne. De 100 g spindefibre kører i en lagerkategori for sig, kaldet 'fårehår'.

De spæde tegn på forår

Check: Tulipaner, pilekviste med gæslinger fra naboens hegn samt en håndten med de første par meter håndspundet garn. I baggrunden kæresten i gang med at neutralisere muldvarpens hektiske graveaktiviteter. Den er god nok, det er ikke kun kalenderen, der nu er blevet vendt fra februar til marts.