Flyttedag

Bloggen holder flyttedag, og kan fremover findes her: http://www.wichmann-hansen.dk/blog


Det vil være hyggeligt, hvis du læser med, også på den nye side.
Vi ses

Strikkeåret 2016

Godt nytår, fra sofaen på toppen af bakken. Er på 2. dagen ramt af en ordinær men irriterende forkølelse, som laangsomt går over med hjælp af vand, the og tid.
Indenfor egen matrikel er der ikke noget at udsætte på 2016. Verdens tilstand udenfor matriklen vil jeg derimod undlade at kommentere på, ud over, at jeg ikke bryder mig om, at udtryk som post-faktuelt og brexit er blevet del af offentlig sprogbrug. Af og til savnes gedigen folkeoplysning, baseret på offentligt tilgængelige, verificerede fakta, tilsat forståelsen af, at der ikke altid findes et klart svar.


Men strikkeåret - der har 2016 været ganske interessant, uanset at det er vældig lidt dokumenteret på bloggen. I år har jeg prøvet både nye materiale og nye teknikker, ud over at der selvfølgelig er blevet strikket en del sokker. Derimod er der ikke kommet så mange nye redskaber til.


Garnindkøb i år har i høj grad været 'særlige' indkøb, fx. havde jeg længe gået og drømt om at prøve noget fra Habu Textiles, som ud over anderledes materiale også har en meget æstetisk interessant tilgang til garn og strik. Det blev til to kits, hvor jeg har strikket den ene, en kort kinesisk pullover. Den vejer ingenting, men giver visuel fylde, og så er den ret unik. Selv om garnet forekommer skrøbeligt er det både vaskbart og overraskende stærkt, så jeg regner med at det er en klassiker i garderoben. Det andet kit ligger på lager og venter på at jeg får slået op. Det er i et fladt hørgarn, og en opskrift fra Cocoknits. Den glæder jeg mig til at få gang i, sikkert et forårs-/sommerprojekt.


Et andet 'særligt' indkøb er fra Kit Couture, hvor jeg blev akut forelsket da de viste kittet til Øksø-puden. Det fik jeg i fødselsdagsgave (af mig selv), og den er nu blevet færdig. Nu er jeg vist også udlært i at strikke bobler... Resultatet er flot, og det er et af de projekter, som har fået rigtig mange interesserede kommentarer med undervejs, både fra strikkere og ikke-strikkere. En rigtig charmerende og tiltrækkende blød struktur, kombineret med fine farver og et godt eksempel på, at der kommer spændende ting ud af at invitere nye designere ind i strikkeverdenen. Her Lærke Bagger, som afgjort bringer nyt til strikkeverdenen.


Et enkelt eget design blev det også til i år, til Kæresten. Snoningsstrik i lange baner, som har været på bloggen tidligere, her. Efterfølgende, så lever den op til bestillingen på interesse (snoningerne) og længde på krop og ærmer, men jeg er ikke helt tilfreds med halsudskæringen, som er blevet en lidt for lille v-hals. Den bruges, og det er jo et godt udgangspunkt.


Der er kommet flere puder til i år, omend fåret stadig ikke har fået øjne. Det er dog næsten lige så populært som ko-puden Ferdinand. Af de danske designere er det også blevet til to projekter fra Helga Isager, dels tørklædet Githa, dels en Lemon, hvor jeg fik opfrisket strik af vandrette masker. Og det gode gamle 'yarn-chicken', hvor jeg løb tør for garn efter 4 af 6 omgange på den afsluttende kant. Så blev den besluttet færdig, da garnet var lagergarn og dermed sandsynligvis en gammel indfarvning.


På strømpefronten blev det til 6 par, heraf et par i noget bomulds-/uld strømpegarn til et uldsart familiemedlem. Fornemmes lidt hårdt i forhold til det uldbaserede garn, men det måtte afprøves. Kæresten har akkurat fået to par i år, så niveauet i strømpeskuffen kan holdes. Selv om jeg gerne stopper strømper en gang eller to er der en øvre grænse, særligt hvis strømpen oprindeligt er strikket lidt løst. Det gør tilsyneladende en forskel, og derfor strikker jeg oftest på pind 2,25 mm til det almindelige strømpegarn.  


Samlet set blev det til 19 projekter i år, 9,8 km og et forbrug på lidt over 2,6 kg. Heraf kom en del fra lageret, som samlet blev næsten 800 g lettere, og der var et enkelt projekt med håndspundet garn (100 g).
Årets mest trælse projekt var en tillempning af en opskrift til et andet garn, som endte med hverken at yde garn eller opskrift retfærdighed. Den ligger pt. og venter på videre proces.


Årets nye redskab er ikke til strik, men derimod en lille rammevæv, som kan gå op til 50 cm i bredden. Det giver nye muligheder, også for at bruge mere bomuld og hør.

Gamle gnavne tyskere

Faktisk en uretfærdig overskrift, for bortset fra indledningsscenen, så er der en fin kronologi i den parallelle fortælling om de næsten samtidige Humbolt og Gauss. Begge helte fra den tid, da verden blev opdaget og beskrevet. Og, som Gauss filosoferer over, så vil et bjerg, der er blevet besteget aldrig være det samme, som det ubekendte bjerg.
Læseklubben har mødtes igen, og vi har læst en yngre tysker, Daniel Kehlman, som angiveligt er lidt af en litterær superstjerne i sit hjemland. Læseklubben er også fan, og selv om de to af os faktisk havde læst bogen tidligere, så holder den bestemt til en genlæsning.
Eventyrene i Amazonas (Humbolt), skærmydsler om navigation med diverse kaptajner og andre fagfolk (samme), huslige udfordringer og at skrive et livsværk inden man er 24 (Gauss) - fremragende historier, kogt ned til under 300 sider. Lærd, litterær og samtidig gode historier.
En varm anbefaling fra os alle. Bogen hedder 'Opmålingen af verden'.

Italiensk pigeliv

September havde næsten italienske temperaturer, men det var overstået, da læseklubben mødtes sidst. Vi havde læst Ferrante - min geniale veninde. Jeg er ganske begejstret, den samlede vurdering lidt mindre.
Det er en fattig og hård verden, Napoli, i et miljø, hvor verden er lille, vold er normalt og alle holder øje med alle. Der er disciplin i skolen, og hård konkurrence om at være bedst.
Personlig synes jeg at fortællingen er fascinerende, og har foreløbig anskaffet næste bind af de fire i serien.

Bedre sent end aldrig

Nogle bøger kan være vældigt omtalte i en længere periode, uden at det gør større indtryk på læseklubben. Således med 'Stoner' af John Williams, som har været rosende omtalt mange steder, i en lang periode, uden at nogen af os havde følt behovet for at få den læst. Det har vi nu fået rettet op på, til alles tilfredshed og begejstring.
Sjældent har der været så enstemmig begejstring for en bog. Vi kan sagtens alle være tilfredse, men på grund af vores forskellige temperamenter og læsestile er der næsten altid nogen, der er mere tilfredse end andre. Her var vi alle tilfredse - med historien, sproget, oversættelsen (Jens Chr. Grøndahl) og stemningen i bogen. Det er, hvad jeg vil karakterisere som en 'langsom' bog, der fortæller nogle tableauer omhyggeligt og med tilstrækkelige detaljer til at karaktererne bliver nærværende, uden at det bliver overdrevent detaljeret (og dermed ofte kedsommeligt). Bogen starter med at præsentere slutningen, opsummeringen af et levet liv, så der er få spændingsmomenter, men en fremragende fortælling om en almindeligt ualmindelig mand.
Varm anbefaling til en bog, der ikke gør meget ydre væsen af sig, og hvor læseklubben blot kan tilslutte sig koret af gode anmeldelser.

En gåtur

Sommerferie holdt hjemme giver nogle dagsture - forleden gik vi ad kyststien fra Snaptun til Juelsminde. Rigtig fin tur - relativt godt afmærket og ganske varieret.
Det er ca. 22 km - og uanset at jeg vil hævde at vi kan gå 5 km/timen, så holder vi inkl. læsepauser, spisepauser og ..chokoladepauser ca. 4 km/timen. Det trækker også lidt ned, at en del af ruten er i sand - langs strandkanten.
Der er en fin beskrivelse af ruten og mulighed for at orientere sig videre her
En så lang rute går de færreste vist både tur/retur, men det er der råd for. Busruten 104 kører mellem Juelsminde og Snaptun, og ruten går ikke langt fra hovedvejen (og dermed busruten) på den øverste del, fra Snaptun og ca. halvvejs. Så der er mulighed for transport og såmænd også at bryde turen op. Det sidste stykke fra Kirkholm til Juelsminde foregår ret langt fra alfarvej, så Kirkholm er 'point of no return' i forhold til at få transportmuligheder. 
Varm anbefaling til turen. Den er i relativt let terræn, selv om sandet trækker lidt tænder ud og uden de store højdeforskelle på ruten. Turen er afvekslende, med forskelligt terræn, og en række historiske punkter undervejs.

Herresweater - efter mål

Efter det gode resultat med en anden skulderkonstruktion med min blå sommerbluse fik jeg blod på tanden, og havde samtidig lovet kæresten en tynd sweater, delvist til erstatning for en højt elsket købebluse, som desværre blev slidt op efter +10 års flittig brug. Den hedengangne var i en meget lækker silke/uld blanding, som jeg har haft svært ved at finde noget tilsvarende til. I stedet blev det en god og pålidelig kvalitet i en super farve - med andre ord, Holst Supersoft i farven Eclipse. En dejlig mørkeblå farve med lette nuancer og meleringer.
Altså - efter lidt målen og regnen slog jeg op til en model efter top-down og med en contigous skulderkonstruktion a la denne. For at det skulle blive interessant for strikkeren - og fordi jeg havde set en model på Ravelry, som jeg syntes var rigtig flot - blev der kombineret med noget kabelstrik. Dog ikke på hele blusen, da den kommende ejer gerne ville have en tynd og let bluse, hvilket ikke rigtig matcher med kabler i stor mængde. Det endte med kabler på skulderen og ned af ærmerne, samt et diskret mønster i begge sider. Det sidste gav samtidig mulighed for at indsætte en rib-rille, for at give lidt fleksibilitet og lave en slank model med tilstrækkelig skuldervidde.

 Overgangen fra skulderens snoning til det bredere kabel på ærmet blev klaret med nogle aggressive udtagninger. Det var hensigtsmæssigt at strikke begge skuldre på samme tid - jeg er ikke sikker på at jeg vil kunne genskabe mønsteret uden en del tælleri.

 og nedenfor, mønsteret på ærmet. I overgangen til rib blev der taget ind, og det lykkedes at lave en overgang, hvor kablernes 'reb' fortsatte ned i ribben.

Samlet er der brugt 280 g garn Holst Supersoft (282g for de nøjeregnende og lageroptællingen) og den er lang nok - også efter vask. Faktisk er ærmerne 1-2 cm for lange, det skulle passe med en mønsterrapport. Det er ikke mere, end at det kan klares med et opsmøg, som klæder blusen udmærket.
Pinde - det meste er strikket på pind 3,5 mm. Jeg mener dog, at jeg gik ned på 3 mm til ribben.
Halskanten er strikket dobbelt med en vrang-pind som vendekant og en syet aflukning. Indersiden af kanten fylder lidt for meget, så den ruller lidt ud - det bliver rettet ved en passende lejlighed.
Hot / not: Den er blevet som jeg (og forhåbentlig modtageren) gerne ville have den, fx fik den 5 cm længere i kroppen i forbindelse med en prøvning. Der er selvfølgelig mange masker, men da jeg først fik lært mønsterborterne udenad og fundet en hjælpepind frem, så var det fornøjelig strik. Kroppen var glimrende til bilstrik og lignende. Samtidig var det morsomt at tælle og regne i skulderkonstruktion og overgange.  

I anledning af sommerferien bliver der nok et projekt eller to mere færdigt indenfor kort tid. Det er også nødvendigt, for der er masser af planer, blandt andet med de resterende ca. 220 g Supersoft i Eclipse.

Et kig over skulderen

Måske er det bare mig, der ikke rigtig har fundet ud af at blogge via mobiltelefonen. Eller, fordi jeg har haft lidt travlt, og ikke har løbende adgang til billederne af strik mm. fra min arbejdspc. Og jeg har  i sandhed brugt ret meget tid i selskab med arbejdspc'en , blandt andet på grund af sporarbejderne på Fyn som siden starten af maj har betydet mindst en time ekstra brugt til transport/arbejde om dagen. Mindst, for der var lige nogle problemer i maj måned, hvor jeg har fået ret mange erstatningsbilletter og erstatninger.

Alle disse undskyldninger for at forklare, hvorfor der er blevet langt mellem blogindlæggene. Det betyder trods alt, at der er blevet et par ting færdige, som kan fotograferes og skrives om. Blandt andet har jeg fået strikket den japanske sag, hvor garnet optrådte her. Knapperne er forhåbentlig på vej fra en Etsy-forhandler - i Hong Kong. Det bliver i sandhed et internationalt projekt. 

Der er ofte mulighed for at kigge med i dagligdagen via Instagram, som fungerer på telefonen.

På en øde ø

Næsten, men ikke helt. Stormø, findes nok ikke helt i virkeligheden, men i Leonore Christine Skovs 'Hvor intet bryder vinden', som vi har læst i læseklubben denne gang. Underholdende, om end ikke helt troværdig, tror vi. Vi havde alle læst, hvilket indikerer, at der er en naturlig fremdrift i bogen og at den er grundlæggende udmærket - ellers plejer mindst en af os at gå død. Vi var dog også enige om, at vi havde syntes bedre om Dinosaurens fjer, da vi læste den.
Der sker noget i romanen, hvor fortællestemmen skifter fra person til person og hemmeligheder afsløres. Nu er det ved at være sommer og tid for en god historie på terrassen eller i hængekøjen, og der kan denne bestemt bruges.
God læselyst!

Prøve på 'ny' opslag / aflukning

Fotodokumentation på Bindesbøllen. Som det ses, er der ikke sket mere mht. montering, ud over at der er klippet af og zigzagget på den ene side. Det ligger ikke i kalenderen lige pt. at sætte tid af til jagt på bagbeklædning. Det vil sandsynligvis være i en stofbutik i København, og lige nu, med sporarbejde mm. er det prioriteten at komme hjem, ikke at tage en bytur. Den forgangne uge har været en transportmæssig udfordring, også kaldet hårdt ramt af togbusser og forsinkelser. Jævnt træls, faktisk.

Derfor, så ligger denne foreløbig i stakken af færdige, men ikke helt færdige projekter og venter på både indkøbs-Ida og Monterings-Åge. 

Lidt lettere at få helt afsluttet var denne klud, som var gårsdagens 'projekt'. 52 g Bomuld-lin fra Drops, pind 4, og en prøve på turbular cast-on og turbular cast-off. Specielt det sidste var godt at få øvet, for det kræver lidt øvelse at trække til, så det bliver jævnt løst, uden at blive hverken for stramt eller løst. Det lykkedes ikke helt, men dog nogenlunde til sidst. På billederne er enderne hæftede, men ikke klippet helt tid, det gør jeg når den nu vaskede klud er blevet tør.

Teknikken: Jeg kunne godt blive fan af turbular cast-on til kanter på trøjer mm, og så er det smart at vide, at der er mulighed for at lukke af i samme stil. Vejledningen er hentet fra Ann Budd: The Knitters handy Book of top-down Sweaters. I øvrigt en udmærket teknikbog med gode anvisninger til egen tilpasning, herunder garnforbrug. 
Nu har jeg så i øvrigt en stribet vaskeklud i en behagelig bomuld/hør blanding. Og jeg fik brugt halvdelen af en garnrest, win.