Årets gang på Hven - og en hel masse andet

En dejlig solskinslørdag i går sad læseklubben og drøftede Harald Voetmanns Alt under månen. Den har fået rigtig gode anmeldelser i aviserne, og jeg var lidt spændt på hvordan den latinkyndige, og så vidt jeg fornemmer lærde, forfatter havde gjort sig fortjent til roserne.
Alt under månen er baseret på et år på Uranienborg og tager udgangspunkt i blandt andet originale dagbogsoptegnelser fra Tycho Brahes assistenter. Tilsat forfatterens forestillinger om livet i middelalderen. Det kan være koldt og hårdt, specielt hvis man ikke er født som adelsmand.
Voetmann skriver tæt på, i små nedslag og ganske præcist i situationen. Der er flere forskellige fortællestemmer i romanen, og jeg havde af og til lidt arbejde med at finde rede i hvem der var hvem. Bogen skildrer forsøgene på at forstå verden, i konkurrence med overtro, frugtesløs alkymistiske forsøg og levemænds trang til at leve livet. Alt set med tre århundredes distance og moro. Underholdende, interessant og anbefalelsesværdig.  

Sommerbesøg

Vi har haft sommerbesøg. Ikke af cyklisterne, heldigvis, for et par minutter senere kom resten af feltet. Det havde krævet noget af en kaffemaskine. Men det årlige sommerbesøg af niecerne, som selvfølgelig skulle være med til at se Postdanmark rundt når det nu næsten kommer forbi gadedøren. I alt fald i gåafstand, så vi kunne følge både amatørløbet og det professionelle løb på tæt hold, behageligt i skygge og med forfriskninger.

Selvfølgelig med behørig maling på vejen.
Hyggeligt at have besøg, hvor der blev badet og roet, lavet mad (hjemmelavet pasta - de kan faktisk samarbejde om at lave en lille pastafabrik) og spillet spil. Både SET og Story Cubes. Vi var dog nødt til at indføre en regel om at man ikke måtte slå alle personer i historien ihjel på én gang.
Herlig sommer, dejligt vejr - og dejligt med besøg.

Sommermorgen

En søndag morgen på Horsens Fjord

Sidste feriedag, som blev startet på en fin måde og er fortsat i solskin og dejligt vejr.
God uge til alle.

Gyldent vandspejl FO

Ved solopgang og solnedgang kan der i stille vand komme de flotteste spejlinger, med lidt striber hvis vandet ikke er helt roligt. Måske er det baggrunden for navngivningen af modellen?

 Med det lokale vand i baggrunden - her en færdig opstrikket model af Annette Danielsens Vandspejl.

 Lidt detalje med venderækker og strukturmønsteret.

Og halsudskæringen. I forhold til mønsteret er skulderstroppen gjort en stribe kortere, af hensyn til samlet længde samt dybden af halsudskæringen.
I starten føles modellen lidt mystisk at strikke da den er strikket på tværs. Så det er lidt svært at orientere sig. Særligt i dette tilfælde, hvor jeg ikke bruger originalgarnet var en vasket strikkeprøve essentiel - ellers var jeg gået meget mere galt i byen mht størrelse.
Det er en fed model og jeg kunne godt finde på at strikke den igen i et andet garn, fx en hørblanding. Det skal være et garn og en strikkefasthed der giver et pænt fald. Når det er på plads, så er det en sjov model, der også vil være ret let at justere i.
Fakta:
Mønster: Som nævnt Vandspejl fra hæftet Sommerstrik.
Mine ændringer undervejs: Da jeg var bange for at løbe tør for garn reducerede jeg antallet af vendinger på forstykket til ca. det halve. Dvs. vendestrik med vending for hver 8. maske fra neden til at give vidde i stedet for vending for hver 4. maske. Hvis man har brug for større eller mindre vidde er det muligt, og der er ganske mange vendestrikskiler at regulere i. Det vil også være muligt at regulere overdelen. (Dette giver mere mening med opskriften ved hånden). Tilsvarende vil det være ret let at lægge ekstra længde til, men vær opmærksom på at det vil kræve ret meget ekstra garn. Min model er over 2 m i omkreds forneden. 
Ændringer efter sammensyning: Afkortning af skulderstropper med god hjælp af symaskinen, samt indsyning under armene, hvor jeg tilsyneladende ikke var kvinde nok til at fylde alle kilerne ud. 
Pind: Rundpind 3,5 mm - tilpasset garnet og justeret lidt ned fra forrige projekt i samme garn, som jeg fandt var lige løst nok til en kjole, der skulle bruges til sommerbrug.
Garn: Plantefibergarn fra Garnudsalg. En partivare, sidst jeg så havde de endnu noget i rosa og lys lilla. På den ene side er kjolen absolut dejlig at have på og der er et flot fald i strikken. På den anden side var der nogle knuder og garnet trevler helt vildt. Det kan afgjort betale sig at hæfte ender løbende og at hæfte lodret i forhold til strikkeretningen i stedet for som jeg oftest gør at væve ind på tværs. Det sidste ses for meget.
Hot/not: Hot, en dejlig kjole at have på og meget behagelig i varmen. Herligt med lidt sus i skørtet og længden er blevet helt perfekt. En model jeg kunne finde på at strikke igen. I det tilfælde vil jeg overveje et andet opslag så jeg kunne maske sammen til sidst og undgå sømmen. Bare fordi - det er ikke en søm der generer, og jeg har stor sympati for sammenstrikning og aflukning, som mønsteret beskriver.

Dagens tal: 22

Dagens tal er 22 - firkanter ud af 80 på den lille plaid til min mor. Det bliver mest brugt som kørestrik og læsestrik, så det er noget svingende hvor hurtigt det vokser. I går var vi på tur Sønderjylland rundt, med en enkelt afstikker til Tyskland. Vi besøgte Nolde-museet, hvor jeg fik genopfrisket fascinationen af akvarel. En mester ud i brug af farver og stærke udtryk.

Dagen inden gik eftermiddagen med Strikkeforskeren, med et besøg hos Tante Grøn (hvor jeg købte et nøgle standard strømpegarn, som faktisk er ved at være en mangelvare i garnlageret!!), og med en ambition om at lære at strikke to strømper på én gang, på en rundpind. Projektet ligger klar i startblokken, hvor jeg har fundet begge ender og - tror jeg - skabt lidt orden i tråden også fra den indvendige side.
Jeg lovede hende også et link til et smukt 'sjal', som jeg lige var faldet over via Ravelry. Det er her - til almindelig fri afbenyttelse.  

Laceprojekt nummer 2 - en kombination af Annis-sjalet og en lidt bredere estisk bort. Derfor både et opslag i en mønsterbog og håndskrevne noter. Opstået i et pludseligt anfald af ferieenergi. 

Lace fra Shetland. Det tyndeste og fine shetlandsuld og noget, der forhåbentlig også bliver til et smukt sjal. Engang. 

En basisbluse

Gode basisbluser der passer til jeans kan altid få plads i klædeskabet (selv om hylden med håndstrik bestemt er ved at være godt fyldt).
Kombinationen af en ny måde at strikke skulder på og et svagt øjebliks køb af 500 g tyk blå hør kommer her. Noget forsinket, blusen havde debut ude i virkeligheden i starten af juni.

Egentlig havde jeg overvejet at lave striber med en rest lys khakifarvet hør, men da der var rigeligt blåt og jeg ikke rigtig kunne bestemme mig mht. placeringen af striber blev det til en ensfarvet bluse. Jeg tror at det bliver en langtidsklassiker i garderoben og er ret begejstret for skulderkonstruktionen, selv om jeg lige skulle koncentrere mig for at følge mønsteret.

Pind: KP rundpind 4 mm, og jeg tror at jeg strikkede ærmerne med magic loop. Pind 3,75 mm til indersiden af halskanten og retriller nederst.
Mønster: Strikket oppefra og ned, hvilket jo er ret velegnet hvis garnmængden måske er til den lille side (troede jeg), og det er også lettere at passe længden og ærmelængden til. Blusen er baseret på Ambiente, som er et gratis mønster (på Ravelry).
Modifikationer: Jeg placerede ind- og udtagninger til talje med lidt mellemrum (ca 5 masker før og efter midtermarkeringen). Det giver en markering af formen på blusen. Desuden lavede jeg en dobbelt kant i halsen, hvor jeg strikkede en glat kant op (4 pinde, markering af midtermasken foran). Derefter lavede jeg en vrangpind og strikkede derefter igen 4 pinde glat (på pind 3,75 tror jeg), hvorefter jeg lavede en syet aflukning. Vrangpinden og nedbukningen giver en pæn finish til v-udskæringen som jeg er godt tilfreds med.
Garn: Ca. 400 g blå hør, en partivare fra Garnudsalg. Jeg satsede og strikkede blusen rundt - og garnet var heldigvis balanceret godt og trækker derfor ikke skævt. Det er ellers noget, som jeg synes at hør kan have tendenser til, men måske gik det fordi garnet var spundet lidt specielt, i to hovedtråde. Nu har jeg ca. 100 g blåt, 100 g mørk brun og ca 80 g khaki liggende - hmm.
Hot/not: En vinder - og varm anbefaling både til mønsteret som et basismønster samt skulderkonstruktionen (contiguous sleeve). Det bliver et virkeligt pænt raglanlignende ærme. Samtidig giver dette mønster et eksempel på en velkonstrueret nakke, som er høj nok, og med en fin v-udskæring. Mønsteret arbejder med to hældninger på v-udskæringen, som fungerer fint til det tykke garn, efter min mening. Men det lader sig selvfølgelig justere efter behag.
Samtidig er jeg stigende fan af hør, og blåt er altid godt. 

Næste færdige værk ligger til tørre - og med et par ugers ferie med base hjemme er der håb om et lidt hurtigere blogindlæg om vandspejlet.
Ind til da - et smukt vandspejl fra denne sommer.

Læseklubben - historik

Indlæg i kategorien 'note til mig selv' - og nogle få udvalgte andre. Alle er velkomne til at læse med, og enhver vurdering af bøger står selvfølgelig for min egen regning.

På sidste møde i læseklubben var vi omkring listen af bøger vi har læst. Der føres ikke protokol af læseklubben. Onde tunger (aka Kæresten) vil mene, at det er fordi der bliver talt om alt muligt andet end bøger, i særdeleshed om den aktuelle bog. Men dog, så læser vi trofast fra gang til gang, som regel også den samme bog. Der har dog været eksempler på alternative nød-læsninger, hvor bogen ikke har været tilgængelig.
Listen over de første bøger var tilsyneladende gået tabt, men blev gravet frem fra en gammel mail og ligger nu på side 2 i bloggen 'Huskelisten'.

En besynderlig titel

Baskisk litteratur - det findes også, og læseklubben har været der. Dog ikke på originalsproget, men i en dobbelt oversættelse - først til et hovedsprog (spansk / hhv. engelsk) og derefter til dansk.
Romanen, eller samlingen af små fortællinger, hedder Obabakoak - forfatteren Bernardo Atxaga. Og jeg er nødt til at dobbelttjekke hver gang at jeg skal skrive titel og efternavn, der er absolut ingen hukommelsesknager at placere det på.
Som nævnt en samling af korte fortællinger, alle centreret i det baskiske område. Uden at have læst det hele har jeg svært ved, ud over geografien, at udpege det specielt baskiske ved fortællingerne, snarere en fornemmelse af en fjern provins og en vis mængde overtro. So - so, ikke dårlig men heller ikke en særlig oplevelse.

Weekendens sysler

Når man har indkøbsstop (jeg har brugt 1 kg af lageret i år!) må man jo finde andre metoder. Som for eksempel at lokke sin mor med på besøg på Hjelholt Uldspinderi, hvor vi så aftaler at jeg skal strikke en lille plaid til hende. Win-win, hun får en fin lille plaid, og jeg får lejlighed til at prøve deres garn af gotlandske pelsfår. Samtidig en god lejlighed til at kaste sig ud i dominostrik, som jeg ikke rigtig har leget med før.

Det bliver to grå nuancer, og så vil jeg overveje at lave et til os selv efter samme koncept, men med lidt flere farver. 

Denne lidt sære facon er (forhåbentligt) en ny sommerkjole - et gyldent Vandspejl. Lige nu er den aldeles for lille, men belært af det første projekt i garnet så forventer jeg at værket vokser en del når det bliver vasket. Så lige nu strikker jeg lystigt, og morer mig over konstruktionen. Det blev ikke til en no. 1, for jeg var ikke så begejstret for lommerne lige på hoften, i stedet har jeg valgt striber på tværs.... eller.

Læseklubben og Mumi

Jeg må tilstå at mumi-bøgerne aldrig var blandt mine favoritter da jeg var barn. Måske ramte jeg dem bare på et forkert tidspunkt? I hvert fald var den ene af mine medlæsere og jeg meget mere positive overfor Mumi end vi havde været efter at have læst både Tove Janssons Sommerbogen og den første mumi-bog.

Den samlede læseklub har varme anbefalinger til Sommerbogen og dens tætte og fine skildring af en sommer (og lidt til). Bogen skildrer barnet, Farmor, den lidt distancerede far, øen, et par venner/bekendte mm., i høj grad set fra barnets synsvinkel, og det er meget fornemt gjort. Burde være pligtlæsning for alle med børn i alderen 5-9 år, og en fremragende huskning af hvor forunderlig verden kan være når man forstår noget af verden, men ikke altid sammenhængen. 
Mumi vandt også en ny ven, både da jeg læste og ikke mindst da jeg på medlæserens anbefaling lyttede til den første bog i serien. Den findes som lydbog på e-reolen og er virkelig velegnet som lydbog.